Mobil bar 3 moduler

Blends drinks bar

MOBIL BAR DER KAN SKALERES OP OG NED ALT EFTER BEHOV

Carlsberg Danmark ønskede en mobil bar til de danske festivaler. Mobil baren skulle derfor være skalerbar og passe på de typisk benyttede rammetelte på pladserne. Udtrykket skulle være råt og have et naturligt autentisk look. Derfor valgte vi sammen at materialerne skulle være træ, stål, cortén og bølgede stålplader.

For at gøre det mobilt og skalerbart byggede vi baren op i moduler. Det giver mulighed for at tilpasse mobil baren til det enkelte event. Eksempelvis er det også vigtigt at baren er fritstående og ikke afhængig af at blive fæstnet til teltet da det så kan miste dets certificering. Rammerne er produceret i stål der efterfølgende er blevet pulverlakeret sorte og er med til at danne det rå udtryk. På alle fronter er der nederst monteret bølgede plader og i toppen er der monteret cortén plader. Arbejdsborde og bardiskenes bordplader er lavet i et kraftigt træ der er beskyttet af en tyk lakering. Arbejdsbordene i bagbaren er ligeledes bygget op med sorte stål rammer og cortén plader på siderne. Udover de store møbler og rammer for cocktail baren producerede vi stålbakker til produktion og servering af cocktails. Dette gav mulighed for et bedre flow for barpersonalet.

Vi har generelt stor fokus på at vores enheder er robuste og tåler det danske vejr og vind. Det har derfor også været et stort omdrejningspunkt i udarbejdelsen på denne mobile bar løsning. Der kommer ofte nogle udfordringer når produktet skal være skalerbart, da alle dele så skal passe på alle anvendelsesmåder.

Dette projekt er bygget for Carlsberg Danmark. Tegnet af N’Fellow. Produktion: Dansk Roadshow.

Mobile enheder tilpasset dine kriterier.

Vores eventværksted er specialister i at lave flotte mobile enheder der passer perfekt ind i den kontekst de skal benyttes. Vi udlejer et flot sortiment af mobile enheder og ellers bygger vi gerne efter dine ønsker. Ring til os på +45 87 41 65 15 eller mail info@danskroadshow.dk.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.