Smed til eventværksted

Til Dansk Roadshow i Egå søger vi en selvstændig smed, med lyst til fremstilling og udvikling af løsninger til event-branchen. Såsom containere, møbler og specielle konstruktioner.

Hos Dansk Roadshow udvikler og producerer vi løsninger til, og for kunder, der skal bruges i eventbranchen, med stor fokus på løsninger af høj kvalitet ned i mindste detalje. Du vil blive en del af smede arbejdet i fremstilling af de forskellige løsninger.

Vi søger en alsidig og dygtig smed, med erfaring og mange talenter, som kan styrke vores travle eventværksted, og har lyst til at være en del af anderledes og næsten aldrig ens opgaver.

Arbejdsopgaverne kan variere, dog vil det typisk være smede arbejde i sort jern og til tider bearbejdning i rustfri stål og aluminium.

Der vil også forekomme klargørings – og montageopgaver af forskellig karakter, og derfor forventer vi, at du er klar på forskellige opgaver og at dine hænder er skruet godt på.

Vi forventer:

  • God erfaring med smedearbejde
  • Erfaring i co2 svejsning i sort jern og tig-svejse i aluminium og rustfrit stål
  • Arbejder selvstændigt, selvkørende og tager aktiv del i opgaven
  • Ansvarlig, stabil og serviceminded
  • Du er løsningsorienteret
  • Har en kreativ tilgang til tingene
  • Fleksibel da der kan forekomme weekendarbejde, og travle perioder i løbet af forår/sommeren
  • Har du øvrig håndværksmæssig baggrund er det en stor fordel

Vi tilbyder/arbejdsopgaver:

  • Et spændende og afvekslende job i et ung, og uformelt arbejdsmiljø med masser af godt humør
  • Fremstilling af unikke eventløsninger som salgscontainere, udstillingstrailere, møbler og eventmaterialer
  • Mulighed for at komme med i den kreative proces i udvikling af løsninger
  • Løn efter kvalifikationer

Udover vores eventværksted, tilbyder vi også eventlogistik, udlejning og plads produktion, med højsæson i sommermånederne. Derfor løber vi rigtig stærkt om sommeren, hvor tempoet er højt og dagene lange, til gengæld bliver du en del af et stærkt team med et godt sammenhold og godt humør.

Jobbet er en fuldtidsstilling. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og holder samtaler løbende, så send din ansøgning nu – hellere i dag end i morgen.

Send din ansøgning eller vil du vide mere om jobbet, kontakt Katrine på kk@danskroadshow.dk eller 26221829.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.