Tinderbox

Opbygning af festivalplads med fynsk charme.

Eventproduktion: 
Tinderbox er den anden festival vi har været med på fra dens spæde start – og det er vi smadder stolte af. 

Vi står for opbygningen af festivalpladsen, og er nogle af de første som lander på pladsen med en landmåler og mærker pladsen af. Derfra kommer der løbende flere leverandører og samarbejdspartenre til for at sætte telte, bygge scene, lave strøm og meget meget mere. 

Vi har ansvaret for en løbende dialog med produktionsteamet bag Tinderbox under hele planlægningen, og vi byder ind med inputs til bestillinger af hegn, telte, toiletter, køreplader og alt andet praktisk udstyr der skal bruges. Derudover har vi også dialog omkring madboder og deres forbrug og behov for praktisk udstyr så det kan være klar når de ankommer. 

Et hold af rigtig seje frivillige hjælper os med at opbygge pladsen med at sætte hegn, klargøre toiletvogne mv. Uden dem bliver pladsen ikke til!

Under afvikling er vi standby og klar til at rykke på de opgaver som måtte opstå – hegn flyttes, flis, defekte vogne mv. 

Når festen er slut har vi ansvaret for at pakke sammen, og er som regel dem der lukker og slukker som de sidste der forlader pladsen.  

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.